Kompetencer
Korrekt udført træfældning – hver gang
Hos Flittigmyre er vi specialister i træfældning, så når du skal have fældet et eller flere træer er vi det sikre valg. Vi leverer professionelle løsninger til aftalte tid og pris.
Som certificerede arborister fælder vi dagligt træer for både private, virksomheder, kommuner mv. i hele landet.
Med mange års erfaring i branchen er vi vant til at varetage større opgaver som inkluderer både træfældning, styning, beskæring, rodfræsning og vetarinsering. Opgaver, hvor formålet er mere end “bare” at få tingene til at se nydelige og pæne ud, og hvor bæredygtighed og udvikling i nærmiljøet også tænkes ind i løsningerne.
Vi besigtiger enhver opgave og giver altid et uforpligtende tilbud på netop din træfældning.
Se et udpluk af nogle af de opgaver vi har løst her.
Træfældning
Hos Flittigmyre udfører vi alle former for træfældning. Det er typisk enten “retningsbestemt træfældning” hvor man fælder hele træet i et stykke fra jorden eller “sektionsfældning” hvor vi med klatring (eller lift) fælder træet i mindre stykker oppefra og ned. Vi arbejder ofte med nedfiring med reb eller med kran, således at grene og stammer kommer kontrolleret til jorden. Der med kan vi fælde træer tæt op af bygninger og kritisk infrastruktur. Også selvom der f.eks. et drivhus eller andet under træet som ikke må lide overlast.
Træet fylder altid meget mere nede på jorden end oppe i luften. Derfor tilbyder vi altid at fjerne grenaffald og stammer og stå for bortkørsel til genanvendelse (biomasse til brændsel i kraftvarme-værker). Vi kan dog også flishugge grenaffaldet på stedet som kan bruges til f.eks. bunddække i bede og ukrudtbekæmpelse omkring træer og buske. Stammerne kan som alternativ skæres op i korte længder på stedet, så kunden (eller naboen) selv kan flække dem ud til brænde.
Trods stor rutine arbejder vi intenst med sikkerhed og arbejdsmiljø. Som vi plejer at sige “Murphy sover aldrig”. Derfor er vi selvfølgelig uddannede, certificerede og forsikrede igennem vores branche-organisation Dansk Anlægsgartnere. Vi opdaterer løbende vores viden og deltager i kurser og workshops inden for bla. rigging (nedfiring) og kranarbejde i ind- og udland.
Bortskaffelse
Efter fældning tilbyder vi altid at fjerne grene og stammer og stå for bortkørsel eller behandling til genanvendelse i og omkring boligen.