Select Page
Tidligere topkappet birketræ i Jægerspris, med råd og hulhed i stammen.


Topkapning er den mest skadelige “træbeskæring” der kan udføres. På trods af mere end 40
års litteratur og kurser om den skadelige effekt, bruges topkapning stadig. Her forklarer vi
hvorfor topkapning ikke er acceptabel beskæringsteknik og vi kigger på nogle bedre alternativer.


Hvad er topkapning?
Ved topkapning skæres træets top og grene over/tilbage, således at der efterlades en stub, der åbner træet op for angreb for svamp og råd. Typisk er det ønsket om at få mere lys i haven når træerne er blevet for høje (fordi man sandsynligvis har plantet forkert træ på et forkert sted. Nogle folk er bange for, at høje træer er
farlige. Men topkapning gør ikke træerne mindre farlige. Faktisk vil topkapning på sigt gøre træerne farligere.

Tidligere topkappet bøgetræ i Hellerup. Vednedbrydende svampe ved gammelt (og alt for stort) beskærings-snit


Topkapning stresser træerne
Topkapning fjerner typisk 50-100 % af den bladbærende krone på et træ. Da
bladene er fødefabrik for træet, kan det midlertidigt udsulte træet. Hårdheden
af beskæringen udløser en slags stressbetonet overlevelsesmekanisme. Træet
vil aktivere sovende knopper som danner hurtigtvoksende skud (vanris) ved
hvert snit. Træet har brug for at danne en ny mængde af blade hurtigst muligt.
Hvis træet ikke har nok energireserve til at gøre dette vil det blive alvorligt
svækket og måske dø.
Et stresset træ er mere modtageligt for insekt- og sygdomsangreb. Store åbne beskæringssår
udsætter veddet for angreb. Træet kan have mangel på energi til naturligt at forsvare sig mod
sådanne angreb. Det bedste sted at foretage en beskæring er lige over eller udenfor grenkraven ved grenhæftet. De fleste træer er biologisk udrustet til at lukke sådan et sår, forudsat at træet er
sundt og at såret ikke er for stort. Snit gjort på langs mellem vandrette grene efterlader stubbe med sår
som træet måske ikke er i stand til at lukke. Det blottede trævæv begynder derfor at forfalde (rådne).
Normalt vil et træ lukke eller indkapsle det angrebne ved, men kun meget få træer kan forsvare de mange
store sår fra topkapning. De vednedbrydende svampe har fået fri vej til at bevæge sig ned gennem grenene. Nogle træer som f.eks. birketræer har ikke forsvarsmekanismer til at indkapsle angreb fra svampesporer som kommer igennem luften.


Topkapning kan medføre solskader
Grene i et træs krone producerer i tusindvis af blade
for at optage sollys. Igennem fotosyntesen omdannes sollys og C02 til ilt og nærig (sukkerstoffer) til rødderne. Når bladene fjernes, er de resterende grene og stammen pludselig udsat for et højt niveau af
både lys og varme. Resultatet kan være solskade på vævet under barken. Dette kan føre til skader såsom, revner i barken og døde grene.

Topkappet træ i København Nordvest, som væltede, da tydelige svampelegemer ved roden blev ignoreret.


Topkapning skaber farlige træer
Overlevelsesmekanismen der får træet til at udvikle mange skud ved hvert snit koster træet meget energi. Disse skud udvikles fra knopper nær overfladen af den gamle gren.
Modsat normale grene der udvikles i en fordybning af overlappende trævæv er disse nye skud kun forankret
i det yderste af modergrenen. De nye grene vokser meget stærkt, så meget som op til 1-2 meter på et
år på nogle arter. Desværre knækker disse skud meget nemt, specielt på vindudsatte steder. Ironisk nok var målet at reducere træets højde for at gøre det sikrere, men nu er det blevet mere farligt end tidligere.


Topkapning gør træer grimme
Den naturlige grenstruktur på et træ er et biologisk vidunder. Træers form varierer i form og vækst, alle
med det samme formål at præsentere deres blade til solen. Topkapning fjerner enden af grenen og efterlader ofte grimme stumper. Topkapning ødelægger den naturlige form af træet. Uden bladene (op til 6 måneder af året i tempererede klimaer) vil et topkappet træ fremstå skamferet og lemlæstet. Med bladene er det en tæt grøn kugle, manglende sin naturlige skønhed. Et træ der er blevet topkappet kan aldrig få sin naturlige form tilbage.

Topkappet platan træ på Frederiksberg. Det her træ bliver aldrig andet end en skamstøtte for dårlig udført “træpleje”


Topkapning er dyrt
Udgiften til topkapning er ikke kun begrænset til hvad ”gerningsmanden” skal betales. Hvis træet overlever, vil
det kræve beskæring igen inden for nogle få år. Det vil enten være nødvendigt at reducere det igen eller en
stormskade vil kræve en soignering af træet. Hvis træet dør skal det fjernes. Typisk med højere omkostninger, da det nu også kan udgøre en risiko for dem som skal fælde det.


Topkapning = med skjulte omkostninger Først og fremmest et fald i grundværdien. Sunde og velplejede træer kan hæve værdien med 10-20 %. Et skamferet topkappet træ er en overhængende udgift og trækker ned i ejendommen værdi. Træets livstid bliver også markant kortere. En anden potentiel udgift er at topkappede træer er tilbøjelige til at knække og kan blive farlige. Da topkapning er en uacceptabel metode kan en skade på
grund af et topkappet træ føre til en erstatningssag eller at forsikringen ikke dækker.

Alternativer til topkapning
Til tider må et træ reduceres i højde eller bredde, f.eks. for at gøre plads til bygninger. Der er anbefalede
teknikker til at gøre dette. Hvis en gren skal fjernes skal den skæres helt tilbage til sit udspring hvis det
er praktisk muligt. Hvis en gren skal afkortes, bør den skæres af ved en tværgående gren der er stor nok til at
overtage rollen som lederskud. En tommelfingerregel for dette er, at skære tilbage til en tværgående
gren som er mindst 1/3 i diameter af grenen der fjernes. Denne metode af reduktion af grene hjælper med at holde den naturlige form af træet. Sammen metode benyttes ved en kronereducering hvor maksimalt 20-25% af bladmassen kan fjernes (på vitale træer under optimale forhold). Det kræver dog stadigt at snittene man påfører træet ikke bliver for store (over ca. 10 cm). Det kan somme tider være den bedste løsning at erstatte træet med en art der er mere passende til stedet eller har en lavere tilvækst. Når man planter nyt skal man huske opbygningsbeskæringen efter 2-3 år. Her kan der korrigeres for ting som på sigt kan udvikle sig i negativ retning for træet. Rettidig omhu betaler sig også med træpleje.

FØR BILLEDE: Lindetræ i Holte som ejeren gerne ville have reduceret og løftet lidt, for at give mere lys i haven. Birketræet til venstre for fungerer som målestok.
EFTER BILLEDE: Lindetræet efter kronereducering på ca. 20% af bladmassen. Som vi plejer at sige er en god beskæring den man ikke ser 🙂


Konsulter en træplejer/arborist
Beskæring af store træer kan være farligt. Hvis beskæringen kræver arbejde over jorden eller brug af motorsav, er det bedst at bruge en professional træplejer/arborist. En træplejer kan
vurdere hvilken type beskæring der er nødvendig for at holde træet i sund, pæn og sikkerhedsforsvarlig stand. En professionel træplejer kan også levere faglig kompetance med
alt det rette sikkerhedsudstyr og de nødvendige forsikringer.


Der er forskellige forhold at tage i betragtning når man skal vælge en træplejer:
• Medlemskab af en professionel organisation f.eks. International Society of Arboriculture (ISA)
eller Dansk Træplejeforening.
• Certificering. Enten EAC “European Treeworker” eller ISA “Certified Arborist”
• Forsikringsbevis
• Referenceliste (tøv ikke med at tjekke den)
• Undgå at benytte firmaer der:
-annoncerer med “topkapning” som en leverance. Uddannede træplejere ved at det er skadeligt for træerne og ikke en accepteret metode.
-bruger sporer (skarpe pigge på støvlerne) ved beskæring af træer. Disse sporer skader træet og bør kun bruges ved træfældning.

Topkapning af træer på Vesterbro. Ikke det bedste valg at skabe risikotræer lige ud til en legeplads.


Oversat til dansk fra den internationale træplejeforening © International Society of Arboriculture (ISA), en ikke kommerciel organisation der støtter forskning og faglig udvikling i træpleje på verdensplan.